Om Responsbaseret Praksis
og Tvingende kontrol (Coercive Control)
Vold er et globalt problem, der kræver innovative og empatiske tilgange for at kunne tackles effektivt. På denne hjemmeside er vold mod kvinder i fokus, men vold diskriminerer ikke og metoderne er universielle. En af de nyere metoder, der har vundet stor anerkendelse, er Responsbaseret Praksis (RBP). Denne praksis fokuserer på at anerkende og validere de overlevelsesstrategier, som voldsudsatte anvender. I stedet for at betragte dem som passive eller hjælpeløse, ser Responsbaseret Praksis dem som aktive deltagere, der kontinuerligt forsøger at beskytte deres værdighed og sikkerhed.
Bag medtoden, Responsbaseret Praksis
Responsbaseret Praksis er udviklet af Allan Wade, Linda Coates og Nick Todd, som arbejder med at forstå og reagere på vold og undertrykkelse i en terapeutisk og rådgivningsmæssig kontekst. Metoden fokuserer på, hvordan mennesker reagerer på vold og undertrykkelse, og anerkender deres Herpå hevist “Coercive Control” (Tvingende kontrol), som er det udtryk Bushra, og hendes forskning, mener skal bruges i stedet for “Social kontrol”.
Læs mere om Response-Based Practise folkene bag metoden ved Centre For Response-Based Practise her
Mange kender udtrykket; “Negativ social kontrol“, men da Tvingende kontrol aldrig er af positiv karakter, så henviser Bushra blot til det første. Tvingende kontrol refererer til en række taktikker, som voldsudøvere bruger for at dominere og kontrollere deres ofre. Disse taktikker kan omfatte fysisk vold, men også psykologisk, økonomisk og seksuel vold. Formålet med Tvingende kontrol er at underminere den voldsudsattes selvværd og autonomi, hvilket gør det sværere for dem at bryde fri fra den voldelige situation.Responsbaseret Praksis tager udgangspunkt i, at mennesker udsat for vold ikke er passive. De responderer på volden, forsøger at beskytte sig selv og andre og gør modstand på de måder, der er mulige i deres konkrete situation.
Tilgangen fokuserer derfor ikke alene på voldens konsekvenser, men også på den voldsudsattes handlinger, valg, overlevelsesstrategier og forsøg på at bevare værdighed og handlekraft. Samtidig undersøges det, hvordan fagprofessionelle, netværk og institutioner reagerer, og hvordan disse responser kan styrke eller begrænse personens sikkerhed og muligheder.
Bushra Hanif anvender Responsbaseret Praksis i undervisning, rådgivning og udvikling af faglig praksis.
01
Anerkendelse af modstand
Responsbaseret Praksis anerkender voldsudsattes modstand mod vold, uanset hvor subtil den måtte være. Dette skift i fokus fra deres tilstand til deres handlinger og modstand hjælper med at styrke deres følelse af egen værdi og handlekraft.
-
Modstand findes altid
-
Selv små handlinger har betydning
-
Handlekraften gøres synlig
02
Aktiv lytning
Et centralt element i Responsbaseret Praksis er aktiv lytning. Dette indebærer en dybdegående lytteproces, hvor empati og forståelse er centrale elementer. Ved at lytte aktivt kan fagfolk bedre forstå de komplekse dynamikker i den voldsudsattes oplevelse og dermed tilbyde mere målrettet hjælp. Aktiv lytning validerer personens følelser og oplevelser, hvilket kan styrke deres følelse af selvværd.
-
Lyt efter det usagte
-
Forstå hele oplevelsen
-
Skab plads til personens perspektiv
03
Tilpasning
Med individet først og fremmest fokuserer Responsbaseret Praksis på det individuelle behov. Hver persons oplevelse af vold er unik, og metoden tager hensyn til disse forskelle ved at skræddersy interventioner til den enkeltes specifikke situation. Denne fleksibilitet sikrer, at voldsudsatte modtager den mest relevante og effektive støtte.
-
Individet kommer først
-
Ingen situationer er ens
-
Støtten tilpasses behovet
04
Respons
Efter at have forstået individets situation formes responsen i overensstemmelse med denne. Metoden giver mulighed for dynamisk tilpasning og justering i overensstemmelse med skiftende behov og kontekster. Dette betyder, at interventioner ikke er statiske, men kontinuerligt udvikles for at imødekomme de aktuelle behov hos dem, der søger hjælp.
-
Forstå før der handles
-
Responsen følger situationen
-
Støtten udvikles løbende
05
Forbindelser
Responsbaseret Praksis handler ikke blot om at løse problemer; det handler om at etablere meningsfulde forbindelser og styrke personens evne til at tage kontrol over egen udvikling. Ved at fokusere på relationer og forbindelser kan voldsudsatte genopbygge tillid og skabe et støttende netværk, som er afgørende for deres helingsproces. Denne tilgang fremmer også empowerment, da den opmuntrer dem til at tage aktive skridt mod deres egen sikkerhed og trivsel.
-
Relationer skaber muligheder
-
Tillid kan genopbygges
-
Støttende netværk styrker handlekraften
06
Kontekstsensitivitet
Metoden tager højde for den bredere sociale og kulturelle kontekst, som volden finder sted i. Dette inkluderer at forstå de systemiske faktorer, der kan påvirke den voldsudsattes situation og modstandsstrategier.
-
Vold sker aldrig isoleret
-
Konteksten påvirker handlemulighederne
-
Systemiske forhold skal synliggøres
Lad os arbejde sammen for en bedre fremtid!
Kontakt mig for at høre mere om, hvordan jeg kan støtte dig og din organisation.